Definition
Dysdiadochokinesia (DDK) er det medicinske udtryk, der bruges til at beskrive vanskeligheder med at udføre hurtige og skiftende bevægelser, normalt ved at modsætte sig muskelgrupper. Det udtales "dis-di-ad-o-ko-ki-nee-ze-a." DDK er ikke en sygdom i sig selv, men snarere et symptom på et underliggende helbredsproblem.
DDK ses ofte som et symptom på multiple sklerose (MS) eller andre cerebrale tilstande.
Læs videre for at lære mere om DDK.
Symptomer
DDK kan påvirke tre større kropsområder:
- muskler i de øvre lemmer
- muskler i underbenene
- muskler, der styrer tale
Det betyder, at du muligvis har symptomer i et eller flere af disse områder.
Du kan opleve nogle af eller alle disse symptomer, hvis du har DDK:
- en ændring i balance og gåture, inklusive langsomhed eller akavede eller stive bevægelser
- dårlig koordinering af arme, hænder eller ben
- uartikuleret eller uforståelig tale
- svært ved at stoppe en bevægelse og starte en anden i den modsatte retning
En person med DDK kan have svært ved hurtigt at dreje hånden flere gange mod en hård, flad overflade eller skrue eller skrue en pære. De kan også have problemer med hurtigt at gentage en til tre stavelser i træk, f.eks. "Pa-ta-ka."
Årsager
DDK kommer ofte fra en forstyrrelse i lillehjernen. Lillehjernen er en stor del af hjernen, der kontrollerer frivillige muskelbevægelser, kropsholdning og balance. Det menes, at folk med DDK ikke er i stand til at tænde og slukke modsatte muskelgrupper på en koordineret måde.
DDK kan være resultatet af en underliggende cerebral tilstand, såsom:
- multipel sclerose
- Friedreichs ataksi
- ataksisk dysartri (en taleforstyrrelse)
Diagnose
Der er mange fysiske test, som en læge kan udføre for at observere tilstedeværelsen og omfanget af DDK.
I de tidlige stadier kan din læge muligvis anbefale fysiske test for at kontrollere din evne til hurtigt skiftende bevægelser. Disse tests udføres typisk på lægekontoret, ofte af en neurolog.
Andre tests kan omfatte:
- Hurtigt skiftende bevægelsesevaluering. Du holder håndfladen på den ene hånd på en plan overflade (ofte det øverste lår), og vip derefter håndfladen kontinuerligt opad og derefter tilbage til håndfladen ned så hurtigt som muligt.
- Evaluering fra punkt til punkt bevægelse. Du bliver bedt om at røre ved din næse og derefter bruge den samme finger og så hurtigt som muligt røre ved den udstrakte finger på den person, der udfører testen.
- Heel shin test. Du placerer en hæl på en skinneben lige under knæet, og skub derefter hælen ned på skinnebenet til foden. Du skal sigte mod hurtige, koordinerede bevægelser.
- Romberg test. Du står stille med dine hæle sammen og dine øjne lukkede. Hvis du mister din balance i denne position, kan du have en form for DDK.
- Gangprøve. Du bliver bedt om at gå normalt og derefter gå hæl til tå.
En person med DDK vil ikke være i stand til at udføre disse test på en korrekt eller koordineret måde. Dine bevægelser kan være klodsede, usædvanlige eller langsomme.
Hvis symptomer antages at være fra en cerebral læsion, vil din læge beordre en MR til at opdage og beskrive læsionen.
Behandling
Der er mange årsager til en cerebral læsion og DDK, og behandlingen kan være både varieret og udfordrende. En almindelig tilgang er fysioterapi, der hjælper med bevægelsesforstyrrelser.
Øvelser til dysdiadochokinesis
Hvis du har DDK, eller nogen anden balance eller gåtilstand, skal du altid få en fysioterapeut tilladelse, før du prøver nogen øvelse derhjemme. Sørg også for at træne i et sikkert miljø. Undgå at træne på hårde overflader, der kan føre til kvæstelser, hvis du falder.
Varm dine muskler op, inden du begynder med disse øvelser. For at varme op skal du udføre en kontinuerlig aktivitet, såsom jogge, bruge en armcykel eller bruge en løbebånd i mindst fem minutter. Dette øger temperaturen på muskler og krop, hvilket igen hjælper:
- øg bevægelsesområdet
- mindsk stivhed
- dilaterer blodkarene
- forbedre det mentale fokus
Romberg øvelse
Denne øvelse følger de samme trin som Romberg-testen. Stå stille med dine hæle sammen. Hold dine øjne åbne i 10 sekunder, mens du fanger din balance, og luk dem derefter i 10 sekunder, eller indtil du begynder at miste din balance. Sørg for, at du har noget, du kan få fat i, hvis du mister din balance.
Ensidig holdning
Stå på det ene ben i op til 30 sekunder, og skift derefter benene. Dette kan gøres igen og igen, og når du bemærker, at din balance forbedres, kan du begynde at variere overflade og bevægelser for at træne holdning og balance strategier.
Anden balance træning
Du kan også prøve at bevæge dine arme og ben på en koordineret måde, mens du sidder eller står. En måde at gøre dette på er at prøve skiftevis hæl- og tåhaner på gulvet. Ved at stramme mavemuskler og være opmærksom på kropsholdning hjælper denne øvelse med at styrke dine kernemuskler, som er en vigtig del af den samlede kropsstyrke.
Styrkeøvelser
Muskelsvaghed er almindelig i DDK og gør bevægelse vanskeligere. Muskelstyrken falder også med alderen. Øvelser til at øge styrken i underekstremiteterne og overkroppen, især skuldrene, er en god måde at hjælpe med at forbedre eller opretholde balance og muskelstyrke. Øvelser til styrkelse af kernemusklerne kan også være nyttige.
Tag væk
DDK er et klinisk symptom på, at noget kan være galt med den del af din hjerne, der kontrollerer muskelfunktionen. Behandling afhænger ofte af at finde den underliggende årsag.
En vigtig del af behandlingen er at arbejde med en fysioterapeut, ergoterapeut eller en talepatolog. Selvom det ikke nødvendigvis er en "kur", kan de øvelser, der er ordineret af disse medicinske fagfolk, hjælpe med at reducere symptomerne til et håndterbart niveau.
Spørgsmål og svar: Dysdiadochokinesis og Parkinsons sygdom
Q:
Er DDK et symptom på Parkinsons sygdom?
EN:
Dysdiadokokinesi er normalt forårsaget af multippel sklerose eller cerebellare abnormiteter. Patienter med Parkinsons sygdom kan have unormal hurtig skiftende bevægelsestestning sekundært med akinesi eller stivhed, hvilket skaber et falskt indtryk af dysdiadokokinesi.
Gregory Minnis, DPTAnswers repræsenterer udtalelser fra vores medicinske eksperter. Alt indhold er strengt informativt og bør ikke betragtes som medicinsk rådgivning.
