Mad kommer ind i kroppen gennem munden. Indvendigt begynder mekanisk nedbrydning straks, når det tygges og blandes med spyt. Denne sammenbrud fortsætter, når maden rejser ned ad spiserøret til maven. Før maden når maven, passerer den spiserøret i spiserøret, en cirkulær envejsventil, der lukkes og åbnes efter behov.
Den øverste del af maven, fundus, fungerer som den første kontakt til mad, når den møder maveslimhinden. Der aktiveres pepsin - et proteinfordøjende enzym - og begynder at arbejde på at fordøje maden sammen med saltsyre, en kraftig fordøjelsessyre, der dræber bakterier og skaber et pH-niveau, der giver pepsin og andre enzymer mulighed for at arbejde.
Mens maden nedbrydes, beskytter et slimlag, der udskilles af maves for, maven selv.
Den nedre, smalere del af maven, pylorus, bruger muskulær handling (kaldet peristaltis) til at blande enzymer, mad og væske, før den tømmes i tolvfingertarmen eller den første del af tyndtarmen. Pylorus letter den hastighed, hvormed fødevaren tømmes ind i tyndtarmen.
Maves krop består af tre lag af muskler.
Det inderste lag af mavemusklen, det indre skrå lag, hjælper fordøjelsen ved at slibe maden sammen med fordøjelsessafter. Produktet er et stof kendt som kym, en blanding af delvist fordøjet mad, syrer, enzymer og væske. Det tager over 40 minutter til et par timer for maven at omdanne mad til chyme. Proteiner, såsom kød og fedt, tager længst tid at fordøje. Kulhydrater fordøjer hurtigst.
Det indre skrå lag har også små bølgelignende rygter kaldet rugae eller gastriske folder. Disse kamme giver maven mulighed for at ekspandere, når den fyldes. De tillader også, at maven griber fat i fødevaren, når den svøber, hvilket yderligere bryder den ned.
Den udvendige muskel, kaldet det ydre langsgående lag, løber i længderetningen som navnet antyder. Det midterste lag, kaldet det midterste cirkulære lag, er tykt med cirkulær muskel.
Fordøjelseshormoner spiller også en vigtig rolle i fordøjelsen. De vigtigste hormoner, der påvirker maven, er:
- Ghrelin: Produceret i maven, dette stimulerer appetitten.
- Peptid YY: Dette hormon hæmmer appetitten som respons på mad.
- Gastrin: Dette signaliserer produktionen af syrer i maven.
- Secretin: Dette hormon signaliserer bugspytkirtlen til at producere fordøjelsessafter, der neutraliserer mavesyre, når det kommer ind i tyndtarmen. Det signalerer også maven til at producere pepsin.
