Ved første øjekast er den seneste globale statistik over HIV opmuntrende. Ifølge UNAIDS modtager mere end 21 millioner mennesker i øjeblikket antiretroviral terapi mod HIV, den mest effektive behandling, der findes. Og antallet af aids-relaterede dødsfald er nu mindre end en million om året - det laveste, det har været siden starten af det 21. århundrede.
Derudover har mange lande over hele verden forpligtet sig til at nå “90-90-90” mål inden 2020. Det betyder, at man sætter målet for 90 procent af hiv-positive mennesker at kende deres status, 90 procent af mennesker, der kender deres status til at modtage behandling, og 90 procent af de mennesker, der modtager behandling, har en uopdagelig virusbelastning.
Men trods denne lovende udvikling stiger antallet af nye HIV-diagnoser stadig blandt visse populationer. Dette gælder især for mænd, der har sex med mænd (MSM), hvis risiko for at blive smittet med hiv er en svimlende 27 gange højere end andre demografier.
Det er vigtigt at spørge, hvorfor MSM stadig står over for en meget højere risiko for HIV-diagnose sammenlignet med andre grupper. Hvorfor er det stadig så mange tid og fremskridt? Og, endnu vigtigere, hvad kan der gøres for at beskytte de mænd, der er mest udsatte?
Regionale statistikker
Mens risikoen for HIV-infektion er højere for MSM over hele verden, varierer antallet af nye tilfælde efter region. UNAIDS indsamlede data og frigav en omtrentlig global opdeling af nye HIV-diagnoser for 2017. Ifølge denne undersøgelse repræsenterer nye HIV-tilfælde blandt MSM omkring:
- 57 procent af alle nye sager i Nordamerika, Centraleuropa og Vesteuropa
- 41 procent af alle nye sager i Latinamerika
- 25 procent af alle nye sager i Asien, Stillehavet og Caribien
- 20 procent af alle nye sager i Østeuropa, Centralasien, Mellemøsten og Nordafrika
- 12 procent af alle nye sager i det vestlige og centrale Afrika
Selvom der er nogen regional variation, er dette ikke en isoleret tendens. I de fleste dele af verden har MSM større risiko for HIV-diagnose sammenlignet med andre grupper.
Regionale og universelle udfordringer
Visse verdensregioner har deres egne unikke hindringer, når det gælder at forhindre nye HIV-transmissioner.
For eksempel kriminaliseres sex mellem mænd i mange lande - og især i Afrika og Mellemøsten -. Dette presser MSM til at skjule deres seksuelle praksis og til at undgå at søge lægehjælp om HIV og andre seksuelt overførte sygdomme. Det kan også gøre det mere udfordrende for sundhedsudbydere og fortalergrupper at tilbyde seksuel sundhedsoplysninger til MSM om, hvordan de kan reducere risikoen for HIV-transmission.
Overalt i verden - også i lande, hvor praksis af samme køn, forhold og ægteskaber er lovligt - fortsætter forskelsbehandling og homofobi. I forskellige grader kan dette påvirke MSM's evne og vilje til at få adgang til sundhedsydelser og information af høj kvalitet. Stigmaet, der kan ledsage en HIV-diagnose, har også indflydelse.
Tilgængeligheden af HIV-test varierer over hele verden. Hvis MSM frygter sundhedsudbyders potentielle skøn, kan det være mindre sandsynligt, at de bliver testet.
Når folk ikke bliver testet for HIV, kan de ikke finde ud af, om de har virussen. Til gengæld får de ikke adgang til behandling og antiretroviral terapi. De er også mere tilbøjelige til at overføre virussen til andre.
Baseret på data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er ca. 1 ud af 6 MSM i USA, der har HIV, ikke klar over, at de lever med virussen. I nogle lande er situationen værre. I Kenya, Malawi og Sydafrika ved for eksempel en ud af tre MSM med HIV ikke, at de har det.
Visse biologiske faktorer kan også sætte MSM i større risiko for HIV. De fleste MSM får virus i at have analsex uden kondom. Kondomfri analsex har en højere risiko for HIV-overførsel end nogle andre seksuelle fremgangsmåder, såsom oralsex.
Kondomer hjælper med at forhindre HIV-transmission, men mængden af kondombrug blandt MSM varierer over hele verden. Mangel på sexundervisning, manglende adgang til kondomer og kulturelle normer omkring kondomer er nøgleproblemer, der påvirker brugen. I lande, hvor kondomforbruget er lavt, er MSM i større risiko for at kontakte andre seksuelt overførte sygdomme, herunder syfilis, gonoré og klamydia - ud over HIV.
Antiretrovirale behandlinger reducerer også markant risikoen for HIV-transmission. Disse inkluderer præ-eksponering profylakse (PrEP) og post-eksponering profylakse (PEP) medicin. Selv med eksponering for virussen, såsom gennem kondomfri køn, er PrEP og PEP yderst effektive til at forhindre transmission. Men over hele verden kan de mennesker, der er mest udsat for HIV, have svært ved at få disse medicin, hvad enten det skyldes manglende adgang eller mangel på information.
Brugbare løsninger
At overvinde disse udfordringer kan virke skræmmende, men det er muligt. Overalt i verden vokser der bevis for, at visse tilgange kan gøre en enorm forskel, når det gælder at reducere antallet af nye HIV-diagnoser.
Et af de vigtigste skridt hen imod at reducere nye tilfælde i MSM er, at lande leverer antiretrovirale terapier som PrEP i stor skala. Udbredte PrEP-programmer er i gang i en række lande, herunder Australien, Brasilien, Kenya, Sydafrika, USA og Zimbabwe.
Indtil videre har resultaterne været lovende. For eksempel var den hurtige introduktion af PrEP i en region i Australien knyttet til et fald på 35 procent i nye HIV-diagnoser. Når PReP gøres bredt tilgængeligt, er reklamekampagner og lokale initiativer nøglen til at uddanne offentligheden om medicinens tilgængelighed og effektivitet.
Et skift mod samfundsbaseret pleje er en anden vigtig strategi til reduktion af nye HIV-tilfælde. Opsøgende programmer, der er bemandet med sundhedsarbejdere i samfundet, kan øge sandsynligheden for, at mennesker med HIV holder sig til deres behandlingsplan.
Teknologi tilbyder også nye løsninger. I Kina har en smartphone-app, kaldet Blued, udviklet et system til at forbinde sine 40 millioner brugere med det nærmeste HIV-testsite. Dette gør det nemt for folk at booke en aftale. Data fra 2016 antyder, at klinikker, der blev promoveret i appen, oplevede en stigning på 78 procent i antallet af testede mennesker.
Afkriminalisering af praksis og relationer af samme køn, samtidig med at man adresserer stigma og diskrimination, gør en stor forskel. UNAIDS bemærker, at dette tilskynder mennesker med HIV til at tilmelde sig sundhedsprogrammer og holde sig til en behandlingsplan.
Endelig rapporterer UNAIDS, at det er vigtigt for regeringerne at tilbyde overkommelig sundhedsydelser og eliminere brugsafgifter til sundhedsydelser. Dette gør ikke kun antiretroviral terapi mere tilgængelig, men reducerer også de økonomiske byrder forbundet med HIV.
Takeaway: Ser på det store billede
Andelen af nye HIV-infektioner blandt mænd, der har sex med mænd, er steget over hele verden, men målet om at nå 90-90-90 mål inden 2020 glemmes ikke. For at komme dertil - eller i det mindste for at komme tættere på - er samarbejde mellem de enkelte samfund og de nationale sundhedsvæsener vigtig. HIV-test og antiretroviral behandling skal være tilgængelige for de mennesker, der er mest udsat for virus.
Politiske ledere, samfundsledere og erhvervsledere overalt i verden er nødt til at intensivere og arbejde for de økonomiske investeringer og politiske ændringer, der er nødvendige for at sikre, at der sker fremskridt. For at stoppe truslen om HIV og AIDS for MSM og alle mennesker, er vi nødt til at samles - ikke kun lokalt, men også på globalt plan.
