Hvis du har tanker om selvmord, eller hvis du mistænker nogen, du kender, har tanker om selvmord, skal du ringe til 911.
Læs mere: Selvmord og selvmordsadfærd »
Risikofaktorer
Selvmord kan løbe i familier. Det er måske mere sandsynligt, at du prøver at tage dit eget liv, hvis nogen i din familie allerede har gjort det.
Du kan også være i fare for selvmordstanker, hvis du oplever:
- sorg
- en traumatisk situation
- en vanskelig kamp eller udfordring
- depression
At søge hjælp tidligt kan hjælpe dig med at reducere din risiko for selvmordstanker og selvmord.
Din risiko for selvmord kan øges, hvis du har:
- et stof- eller alkoholmisbrugsproblem
- en mental lidelse eller stresstilstand
- kronisk smerte, terminal sygdom eller en anden medicinsk situation, hvor du måske føler dig håbløs
- forsøgte selvmord før
At være under påvirkning af narkotika eller alkohol kan øge din risiko for selvmordstanker og give en ekstra trang til at gå igennem med handlingen.
Passiv selvmordstanker
Passiv selvmordstanker er, når en person ønsker død, men ikke har nogen specifik plan for at begå selvmord.
Hvis du oplever passiv selvmordstanker, kan dine fantasier involvere at dø i din søvn eller have en dødelig ulykke. Du kan måske tro, at verden ville have det bedre uden dig.
Passiv betyder ikke ufarligt. Dette tanketog har potentialet til at gøre dig mere tilbøjelig til at sætte dig selv i skade's måde.
Selv hvis passiv selvmordstanker synes at være flygtig, er risikoen for et selvmordsforsøg meget reel. Linjen mellem passiv og aktiv selvmordstanker er sløret. Overgangen fra den ene til den anden kan ske langsomt eller pludseligt, og det er ikke altid indlysende for den afslappede observatør.
Mens nogen måske indrømmer at ville ønske at dø, nægter de muligvis at planlægge det. Advarselstegn om, at selvmordstanker er blevet aktive, inkluderer at give ejendele væk, få anliggender i orden og sige farvel til sine kære.
Ingen kunne nogensinde med 100 procent sikkerhed forudsige, om nogen vil eller ikke vil tage sit eget liv. Selv uddannede medicinske fagfolk kan ikke forudsige, hvem der vil begå selvmord. Derfor er du nødt til at tage trusler eller tanker om selvmord alvorligt.
En underliggende tilstand som stofmisbrug, alvorlig depression eller andre humørforstyrrelser kan føre til en beskæftigelse med at dø. Tilføjede stressfaktorer som en elsketes død, skilsmisse eller jobtab kan udløse tanker om håbløshed eller værdiløshed.
Du bør ikke tage passiv selvmordstanker let. Det er umuligt at forudsige, hvem der sandsynligvis vil handle på disse tanker. Derfor bør enhver, der udtrykker passiv selvmordstanker, betragtes som en risiko for selvmord.
Kontakt din læge eller psykiater for en omhyggelig evaluering og for at få passende behandling.
Medicin og selvmordstanker
Forskere har knyttet nogle medicin til en stigning i selvmordstanker. Antidepressiva er blevet knyttet til denne opførsel. Dette er især tilfældet i de første uger, når du tager medicinen eller efter en dosisændring. Børn og unge har øget risiko for dette. Forskere i nylige studier bestrider dette forhold.
Hvis du begynder at have selvmordstanker, mens du tager et antidepressivt middel, skal du straks kontakte din læge. De kan arbejde sammen med dig for sikkert at tilpasse din behandlingsplan.
Hvordan diagnosticeres selvmordstanker?
Hvis du har depression og har selvmordstanker, skal du straks søge lægehjælp.
Når du ser din læge, vil de stille dig mange spørgsmål, så de kan vurdere sværhedsgraden af din situation. Nogle spørgsmål, som din læge kan stille, inkluderer:
- Hvor længe har du haft tanker om selvmord?
- Har du en historie med depression?
- Hvor langt er dine tanker om selvmord gået? Er du kommet med en plan?
- Tager du medicin? I bekræftende fald, hvad er de?
- Bruger du alkohol eller stoffer? I bekræftende fald, hvor ofte?
Du bør også forvente, at din læge beder dig om at tage et spørgeskema. Dine svar vil hjælpe din læge med at evaluere din mentale sundhed og udvikle et behandlingsforløb.
Hvordan behandles selvmordstanker?
Din læge vil behandle din depression i henhold til sværhedsgraden af din tilstand.
Din læge kan ordinere antidepressiva eller medicin mod angst. Disse kan hjælpe dig med at håndtere dine symptomer. Du bør også forvente, at din behandlingsplan inkluderer tale med en psykolog eller rådgiver.
Spørg din læge eller psykolog om måder at finde yderligere støtte på. De kan anbefale en supportgruppe. De kan også have anbefalinger til, hvordan du får hjælp, hvis du bruger alkohol eller stoffer, der kan bidrage til dine udfordringer.
Hvis din risiko for selvmord er høj, kan det være nødvendigt at du opholder dig på en indlagt behandlingsfacilitet. Dette er for din sikkerhed. Du kan modtage din behandling på anlægget, og du har ikke adgang til genstande, du måtte bruge til at begå selvmord.
Hvad er udsigterne?
Dit syn på depression eller selvmordstanker forbedres med et stærkt netværk af venner og familie. Det kan hjælpe at tale med andre om de udfordringer, du står overfor. At komme udenfor og træne kan også hjælpe med at reducere depression, hvad enten det drejer sig om ændring af kulisser eller kemikalier med god følelse eller endorfiner, som du oplever under fysisk aktivitet.
Behandling mod selvmordstanker er tilgængelig og kan være en succes. Bed om hjælp, hvis du har brug for det.
Hvordan kan du forhindre selvmordstanker?
At kende dine triggere til depression og selvmordstanker kan hjælpe dig med at undgå eller bedre styre disse triggere i fremtiden.
- Hold styr på situationer, som du finder stressende, og hvordan du håndterer dem.
- Opbevar en dagbog for at hjælpe dig med at forstå og styre dine følelser.
- Find måder at lindre stress, såsom fysisk aktivitet eller tale med en ven.
- Søg hjælp ved de første tegn på depression.
- Ring 911, hvis du har tanker om selvmord.
Husk, at du ikke er alene, og at ressourcer er tilgængelige til at hjælpe dig. Ring til en kriselinje eller en hotline til forebyggelse for at tale med nogen, der kan hjælpe dig med at finde den support, du har brug for. Den nationale selvmordsforebyggelseslivline er 800-273-TALK.
