Virilisering: Årsager, Symptomer Og Diagnose

Indholdsfortegnelse:

Virilisering: Årsager, Symptomer Og Diagnose
Virilisering: Årsager, Symptomer Og Diagnose

Video: Virilisering: Årsager, Symptomer Og Diagnose

Video: Virilisering: Årsager, Symptomer Og Diagnose
Video: Diagnoseschlüssel vs. Indikationsschlüssel 2024, Kan
Anonim

Hvad er virilisering?

Virilisering er en tilstand, hvor kvinder udvikler hårvækst i mandlige mønstre og andre maskuline fysiske træk.

Kvinder med virilisering har ofte en ubalance i deres kønshormoner, herunder mandlige kønshormoner såsom testosteron. Mandlige kønshormoner er også kendt som androgener. Overproduktion af androgener kan forårsage virilisering.

Både mænd og kvinder producerer androgener. Hos mænd produceres androgener primært af binyrerne og testiklerne. Hos kvinder produceres androgener primært af binyrerne og i mindre grad af æggestokkene.

Brug af anabole steroider kan også forårsage virilisering. Anabole steroider er syntetiske stoffer, der fungerer som det mandlige hormon testosteron.

Hvad er symptomerne på virilisering?

Potentielle symptomer på virilisering inkluderer:

  • mandlige skaldethed
  • overdreven ansigtshår, normalt på dine kinder, hage og overlæbe
  • uddybning af din stemme
  • små bryster
  • forstørret klitoris
  • uregelmæssige menstruationscyklusser
  • øget sexlyst

Du kan også udvikle acne på disse dele af din krop:

  • bryst
  • tilbage
  • ansigt
  • hårgrænse
  • underarme
  • lyske

Hvad forårsager virilisering?

Medicinske tilstande, der forårsager ubalance i dine kønshormonniveauer, kan resultere i virilisering.

For eksempel er et binyrebarkcarcinom en type kræftsvulst, der kan udvikles i binyrerne og føre til virilisering. Medfødt binyreshyperplasi (CAH) og Cushings syndrom er andre tilstande, der kan påvirke dine binyrerne og resultere i virilisering.

Andre potentielle årsager til virilisering inkluderer brugen af mandlige hormontilskud eller brugen af anabole steroider til at øge muskelmassen.

Hvordan diagnosticeres virilisering?

Hvis du har mistanke om, at du muligvis oplever virilisering, skal du aftale en aftale med din læge.

Fortæl dem om alle de symptomer eller fysiske ændringer, du har oplevet. Fortæl dem om alle medikamenter, du i øjeblikket tager, inklusive prævention. Fortæl dem, hvis din familie har en medicinsk historie med virilisering eller beslægtede tilstande.

Hvis din læge har mistanke om, at du viser tegn på virilisering, vil de tage en prøve af dit blod. Denne blodprøve testes for testosteron, østrogen, progesteron og andre hormoner. Et øget niveau af androgener, såsom testosteron, ledsager ofte virilisering.

Hvis din læge har mistanke om, at du har en tumor i din binyre, bestiller de en billeddannelsestest, f.eks. En CT-scanning. Dette giver dem mulighed for at se strukturer inde i din krop i detaljer, hvilket kan hjælpe dem med at lære, om der er nogen unormal vækst.

Hvordan behandles virilisering?

Din anbefalede behandlingsplan for virilisering afhænger af årsagen til tilstanden.

Hvis du har en svulst i din binyre, kan din læge rådgive dig om at få den fjernet kirurgisk. Hvis svulsten er placeret i et område, der er farligt eller svært at nå, kan de anbefale kemoterapi eller strålebehandlinger. Disse behandlinger kan hjælpe med at skrumpe svulsten inden den fjernes.

Hvis en tumor ikke er skylden, kan din læge muligvis ordinere p-piller. Disse kan hjælpe med at regulere dine hormonniveauer.

Din læge kan også ordinere medicin, der blokerer for din krops androgenreceptorer. Disse medikamenter er også kendt som anti-androgener.

Takeaway

Virilisering kan få kvinder til at udvikle maskuline egenskaber, såsom mandlige skaldethed og overdreven ansigts- og kropshårvækst.

Virilisering skyldes typisk en ubalance i kønshormoner. Dette kan skyldes brug af mandlige hormontilskud eller anabole steroider. Det kan også være forårsaget af en underliggende medicinsk tilstand, såsom binyrecancer.

Dine behandlingsmuligheder afhænger af årsagen til viriliseringen. Tal med din læge for at lære mere om din tilstand og den anbefalede behandlingsplan.

Anbefalet: