Hvis du overvejer at prøve terapi, har du måske allerede bemærket den overraskende mængde tilgængelige typer. Selvom nogle tilgange fungerer bedst under specifikke forhold, kan andre hjælpe med en række problemer.
I terapi arbejder du med en uddannet mental sundhedsperson. Hvad du gør i hver aftale afhænger af din terapeut's foretrukne metoder og de problemer, du ønsker at løse.
Du kan forvente at bruge lidt tid på at diskutere, hvordan udfordrende situationer, følelser og adfærd påvirker dit liv.
Dette vil sandsynligvis involvere at arbejde gennem nogle negative begivenheder eller bekymrende tanker. Det kan være vanskeligt i øjeblikket, men slutresultatet er normalt et lykkeligere og mere opfyldende liv.
Her er et kig på nogle almindelige typer af terapi, og hvordan du vælger, hvilken der er bedst for dig.
Psykodynamisk terapi
Psykodynamisk terapi udviklet fra psykoanalyse, en langsigtet tilgang til mental sundhedsbehandling.
I psykoanalyse kan du forvente at tale om alt hvad der er i dit sind for at afsløre mønstre i tanker eller adfærd, der kan bidrage til nød. Det er også almindeligt at tale om din barndom og fortid sammen med tilbagevendende drømme eller fantasier, du måtte have.
Hvordan det virker
I psykodynamisk terapi samarbejder du med en terapeut for at udforske forbindelsen mellem dit ubevidste sind og dine handlinger. Dette involverer at undersøge dine følelser, forhold og tankemønstre.
Psykodynamisk terapi kan være en langsigtet tilgang til mental sundhedsbehandling sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi (CBT) og andre typer terapi. Traditionel psykoanalyse er en intensiv behandlingsform, som folk kan gå til i årevis.
Forskning antyder, at mange mennesker fortsætter med at forbedre sig, selv efter at de har afsluttet psykodynamisk terapi.
Adfærdsterapi
Adfærdsterapi er en fokuseret, handlingsorienteret tilgang til mental sundhedsbehandling.
I henhold til adfærdsteori udvikler visse adfærd sig fra ting, du lærte i din fortid. Nogle af disse opførsler kan påvirke dit liv negativt eller forårsage nød.
Adfærdsterapi kan hjælpe dig med at ændre dine adfærdsmæssige reaktioner.
Hvordan det virker
I adfærdsterapi bruger du ikke meget tid på at tale om ubevidste årsager til din adfærd eller arbejde gennem følelsesmæssige vanskeligheder.
I stedet fokuserer du på måder til at ændre adfærdsreaktioner og mønstre, der forårsager nød.
Der er mange undertyper af adfærdsterapi, herunder:
- Systematisk desensibilisering. Systematisk desensibilisering kombinerer afslapningsøvelser med gradvis eksponering for noget, du frygter. Dette kan hjælpe dig langsomt med at blive vant til at erstatte følelser af frygt og angst med en afslapningsrespons.
- Aversion terapi. I aversionsterapi lærer du at knytte den adfærd, du vil ændre, til noget, der på en eller anden måde er ubehageligt eller ubehageligt. Denne forening kan hjælpe dig med at stoppe opførslen.
- Oversvømmelser. Dette ligner systematisk desensibilisering, men det indebærer, at du står over for din frygt direkte fra starten snarere end gradvist. Hvis du for eksempel har en fobi med hunde, kan det første eksponeringstrin være at sidde i et rum med venlige, legende hunde. Med systematisk desensibilisering er det første eksponeringstrin på din side måske at se på billeder af hunde.
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi er en kortsigtet tilgang til mental sundhedsbehandling. Det ligner adfærdsterapi, men det adresserer også uhjælpsomme tankemønstre eller problematiske tanker.
Tanken bag CBT er, at visse følelser eller overbevisninger, du har om dig selv eller situationer i dit liv, kan føre til nød.
Denne lidelse kan bidrage til psykiske problemer, forekomme ved siden af dem eller udvikle sig som en komplikation af andre problemer med mental sundhed.
Hvordan det virker
I CBT-sessioner arbejder du med at identificere mønstre og lære mere om, hvordan de kan have negativ indflydelse på dig.
Med din terapeut's vejledning vil du udforske måder at erstatte negative tankemønstre eller adfærd med dem, der er mere nyttige og nøjagtige.
Ligesom adfærdsterapi bruger CBT ikke meget tid på at adressere tidligere begivenheder. I stedet fokuserer det på at tackle eksisterende symptomer og foretage ændringer.
CBT involverer ofte lektier eller praksis uden for terapisessionen.
For eksempel kan du holde styr på negative tanker eller ting, der generer dig mellem sessioner i en journal. Denne praksis hjælper med at styrke det, du lærer i terapi, og anvende dine nye færdigheder til hverdagssituationer.
Der er også nogle undertyper af CBT, såsom:
- Dialektisk adfærdsterapi (DBT). DBT bruger CBT-færdigheder, men det prioriterer accept og følelsesmæssig regulering. Du kan forvente at arbejde på at udvikle færdigheder til at tackle ulykkelige eller udfordrende situationer. Du kan også lære at acceptere og håndtere vanskelige følelser, når de opstår.
- Rationel følelsesmæssig terapi. Denne tilgang hjælper dig med at lære at udfordre irrationelle overbevisninger, der bidrager til følelsesmæssig nød eller andre problemer. Ideen bag rationel emotionel terapi er, at udskiftning af irrationelle tanker med mere rationelle tanker kan forbedre dit velbefindende.
Humanistisk terapi
Humanistisk terapi er en tilgang, der ser på, hvordan dit verdensbillede påvirker de valg, du træffer, især valg, der forårsager nød. Det er baseret på troen på, at du er den bedste person til at forstå dine oplevelser og behov.
Humanistiske terapeuter arbejder for at hjælpe dig med bedre at forstå, hvad du oplever, og tilbyder vejledning og støtte uden at fortolke dine følelser for dig.
Hvordan det virker
Din terapeut hjælper dig med at arbejde mod målet om at leve dit mest opfyldende liv, stort set ved at give dig mulighed for at være dit sande jeg. Du bruger tid på at udforske måder at vokse og øge selvacceptet sammen med at diskutere de problemer, du har med at gøre.
Et andet vigtigt princip i humanistisk terapi er ubetinget positiv hensyn.
Dette betyder ganske enkelt, at din terapeut accepterer dig, selvom de er uenige med dig om nogle ting. Humanistisk terapi er især nyttig til at tackle negativ bedømmelse (opfattet eller reel) fra andre.
Generelt vil du være den, der leder sessionen. Din terapeut træder ind, når det er nødvendigt, men ellers lytter de aktivt til dig og stiller lejlighedsvis spørgsmål for at sikre, at de forstår, hvad du siger.
Humanistiske tilgange til terapi inkluderer:
- Eksistentiel terapi. I denne filosofiske tilgang til behandling vil du overveje begreber som ansvar for dine valg og din frihed til at træffe valg. Du bruger måske tid på at tale om, hvad bestemte dele af dit liv betyder for dig, og hvordan du kan finde større mening i livet.
- Personcentreret terapi. Denne tilgang arbejder ud fra den tro, at følelsesmæssig nød kan opstå, når andre kritiserer dig eller viser afvisning for dine valg eller handlinger. Dette kan gøre selvaccept og vækst vanskelig. Terapeuter tilbyder accept, empati og vejledning, når du arbejder med personlig vækst og positiv forandring.
- Gestaltterapi. Med denne tilgang skal du se på uløste problemer, såsom forhold og familiekonflikter, i betragtning af, hvordan de påvirker dit følelsesmæssige velvære. Gestaltterapi fokuserer på det nuværende øjeblik og involverer ofte rollespil eller handler scenarier med bevægelse eller visualisering.
Hvordan man træffer et valg
Med så mange muligheder kan det føles overvældende at forpligte sig til en bestemt slags terapi. Hvis du modtager en mental sundhedsdiagnose fra din sundhedsudbyder, kan de have nogle anbefalinger baseret på dine behov.
I sidste ende er valget dit. Husk, at mange terapeuter bruger en kombination af teknikker fra forskellige typer terapi. Det er også helt normalt at prøve en fremgangsmåde, finde ud af, at den ikke fungerer for dig og prøve en anden type.
Terapi kan være vanskelig, uanset hvilken tilgang du vælger. Du føler dig måske ubehagelig eller nervøs over at diskutere psykiske symptomer og personlige tanker med en fremmed. Dette bliver ofte lettere med tiden.
Uanset om du har det svært i livet eller har et mentalt helbredsproblem, der skaber alvorlig nød, er din terapeut trænet til at hjælpe uden dømmekraft. Hvis du ikke føler, at de er det, skal du søge en ny terapeut.
Hvis du ikke er sikker på, hvor du skal starte, kan du overveje at kigge gennem American Psychological Association's database over terapeuter i dit område. De fleste viser de typer behandling, de tilbyder.
Når du kontakter potentielle terapeuter, skal du huske et par ting:
- Hvilke problemer vil du løse? Disse kan være specifikke eller vage.
- Er der nogen specifikke træk, du gerne vil have hos en terapeut? Er du for eksempel mere komfortabel med nogen, der deler dit køn?
- Hvor meget har du realistisk råd til at bruge pr. Session? Ønsker du nogen, der tilbyder glideskala priser eller betalingsplaner?
- Hvor vil terapi passe ind i din skema? Har du brug for en terapeut, der kan se dig en bestemt ugedag? Eller nogen der har natlige sessioner?
Husk, det er OK at skifte terapeuter eller terapityper, hvis en ikke fungerer for dig. Fortsæt med at prøve, indtil du finder nogen, der føler sig rigtigt for dig.
